Inspirerende foredrag om strategi

Inspirerende foredrag om strategi

– af en af Danmarks førende strategiske tænkere

Jeg anbefaler ikke mine foredrag, hvis man blot ønsker at blive bekræftet i, at alt det man gør i forvejen er det rette!

Mine foredrag skal inspirere, men udfordrer også samtidigt mange gængse måder at tænke strategi på.

De mange tilbagemeldinger, jeg får, bekræfter, at danske ledere værdsætter dette!

Elmer Fly Steensen, ph.d.

Jeg holder foredrag for større forsamlinger men også diskussions- og debatoplæg for mindre grupper.

Herunder kan I se indholdet af mine mest populære foredrag.

Jeg har sat varighed på, men I er meget velkommen til at udfordre mig med hensyn til muligheden for at tilpasse dem tidsmæssigt eller kombinere emner.

Elmer Fly Steensen, ph.d.

Hvad er vores strategi?

Er vores strategi…

  • en nedskrevet trin-for-trin plan?
  • vores mål eller fælles fokusområder?
  • det, vi har succes med at gøre?
  • vores mere overordnede, gennemtænkte eller langsigtede intentioner?

…eller noget helt andet?

Er vi enige om, hvad strategien er? …Og hvordan kan vi opnå en fælles forståelse af vores strategi?

Et nytænkende foredrag, der stiller kritisk ind på vores forståelse af, hvad en virksomheds strategi i realiteten er?

  • Har man en strategi, hvis den ikke er vedtaget og skrevet ned?
  • Hvordan kan strategiens indhold kommunikeres, så den bliver fælles og skaber ejerskab?
  • Findes der skjult og falsk strategi i organisationer?
  • Hvad er ‘strategi heterogenitet’ – og hvad er konsekvenserne, når det forekommer?

Foredraget indeholder resultater fra forskning i danske virksomheders strategi og uddrag fra foredragsholders prisbelønnede artikel ‘Five Types of Strategy in Organisations’.

Varighed ca. 80 min.

Styrk virksomhedens aflæringsprocesser!

Et af problemerne ved at gennemføre nye strategier er, at ansatte efter kort tid falder tilbage til deres tidligere adfærdsmønstre.

At gennemføre og fastholde nye strategier med succes kræver, at den tidligere adfærd og tankegang hos organisationens ledere og ansatte aflæres!

Dette foredrag omhandler, hvilke værktøjer lederne kan anvende for at fremme den aflæring, der er afgørende for evnen til at udføre og fastholde nye strategier.

Hvad er organisatorisk aflæring, og hvorfor er aflæring afgørende for at kunne gennemføre nye strategier med succes?

  • Hvilke konkrete ledelsesprincipper og organisatoriske tiltag fremmer organisatorisk aflæring?
  • Kan ledelsesprincipper fra jazzmusikken, didaktiske teknikker og ekstreme miljøer fremme aflæring?
  • Hvad betyder virksomhedens tidligere succeser og de mislykkede projekter for evnen til at aflære?
  • Hvilke kulturtræk har forskningen fundet er mest fremmende for aflæring og evnen til at gennemføre nye strategier?

Varighed ca. 60 min.

Hvordan skal vi udforme vores strategiproces?

Strategisk planlægning, BSC, Learning Organization, Must-win battles, Simple rules, Blue ocean, OKR…

– Sidste nye procesmodel siges at give svaret på alle virksomheders behov for strategisk fornyelse!

Efter nogle år forsvinder modellen igen, når tilstrækkeligt mange har erfaret, at den ikke bragte de lovede resultater for lige deres virksomhed.

Den simple årsag er, at ingen strategiproces passer til alle virksomheders situationer!

Dette foredrag omhandler, hvordan bevæger man sig fra ‘one-size-fits-all’ –strategimodeller til opbygning af en strategiproces, som matcher egen virksomheds betingelser og aktuelle udfordringer?

Skal vores strategiproces være deterministisk; hvor vi fastlægger konkrete mål og efterfølgende gennemfører de aktiviteter, som vi har planlagt?

– Eller skal strategiprocessen i stedet være lærende; hvor vi over tiden udvikler en succesfuld retning ud fra fortsatte strategiske eksperimenter?

  • Hvordan kan strategiprocessen justeres i den retning, der er behov for?
  • Hvem i organisationen skal involveres i strategiarbejdet?
  • Hvornår påvirker intern eller ekstern politisering resultaterne af strategiarbejdet negativt?
  • Hvordan arrangerer man bedst sit strategiarbejde, så det matcher egen organisations betingelser og samtidigt løser de strategiske udfordringer, man står overfor?

Varighed ca. 90 min.

Hvilken strategi har vores virksomhed brug for?

Konkurrencestrategi, ressourcestrategi, positioneringsstrategi, værdibaseret strategi eller kompetencestrategi…

De modeller, som den strategiske litteratur anbefaler til at finde frem til strategien for den kommende periode, indeholder forskellige retningslinjer, der fører til forskelligt strategiindhold.

Alle modellerne har fordele, men også begrænsninger!

I dette foredrag forklares forskelle og styrker ved de førende strategimodeller, og hvordan man i praksis kan bruge dem til at udarbejde en ny strategi.

På hvilke områder er de mest udbredte strategimodeller forskellige?

  • Hvilke styrker har modellerne?
  • Hvordan skaber man en konkurrencebaseret strategi?
  • Hvordan skaber man en ressourcebaseret strategi?
  • Hvordan skaber man en kundeværdibaseret strategi?

Er det bedre at anvende den strategimodel, som man plejer at bruge og derfor kender godt, eller er det bedst at variere brugen af modellerne?

Varighed ca. 60 min.

Hvad gør man med strategien i en usikker verden?

De seneste år har været præget af stor politisk uro og uventede begivenheder såsom Ukrainekrigen og corona-nedlukninger. Samtidigt har voldsomt stigende råvarepriser og AI-teknologier i stærk fremmarch skabt usikre omgivelser, der pludseligt eller voldsomt ændrer virksomheders muligheder for at fastlægge en strategisk kurs og nå sine mål.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at betingelserne i virksomheders omverden bliver mere forudsigelige i de kommende år, hvilket betyder, at muligheden for at forfølge en langsigtet strategisk kurs er væsentligt forringet.

Hvordan indretter ledelsen bedst arbejdet med at udvikle og udforme nye strategier i en sådan usikker verden?

Foredraget giver svar på disse spørgsmål:

  • Kan ledelsen nøjes med én strategi i en usikker verden?
  • Hvordan kan strategier tilpasses forskellige former for usikkerhed i virksomhedens omverden?
  • Hvordan kan strategiprocessen udformes, så den matcher forskellige former for usikkerhed i virksomhedens omverden?
  • Er det en god ide at arbejde med parallelle eller optionsbaserede strategier?

Varighed ca. 60 min.

Hvad siger tidligere deltagere?